Udvendig efterisolering af massive, murede ydervægge i ikke-beboelse
Energiløsningen gennemgår, hvordan man isolerer massive, murede ydervægge udvendigt i ikke-beboelse.
Forberedelse
Image
Om energiløsningen
Energiløsningen gennemgår forberedelse, isolering af massive, murede ydervægge samt valg af isoleringssystem og påklædning eller pudsning af facade i ikke-beboelse. Ældre bygninger, som er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering, bør efterisoleres.
Derved opnås bl.a. mindre træk, en lavere varmeregning og lavere CO2-udledning i driften, mulighed for at ændre facadens udtryk og skjule og beskytte eventuelle skader i facaden.
BR-krav
Efterisolering til rentabelt niveau uden risiko for fugtskader
U-værdi på maksimalt 0,18 W/m2K
Ca. 200 mm isolering (0,037 W/mK)
Den gode løsning
Der er mange måder at efterisolere korrekt på. Her finder du eksempler på 2 løsninger med forskellige forudsætninger, der begge lever op til kravene i Bygningsreglementet.
Sidefals efterisoleret med pudset facade
Image
Over- og underfals med pudset facade
Image
Generelt om udvendig efterisolering af massive, murede ydervægge
Generelt om udvendig efterisolering af massive, murede ydervægge
Mange ældre bygninger er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.
Fra ca. 1850 og frem til 1920'erne er de fleste bygninger opført med ydervægge i massivt murværk af mursten.
Murværket er tykkest nederst i bygningen, og vægtykkelsen aftrappes så gradvist højere oppe i bygningen. Tyndest er murværket i ikke-bærende brystninger under vinduer og i blændinger i gavlene samt ud for etagedækkene, hvor etagedækkets bjælkeender hviler på murværket.
Tilsvarende kan gøre sig gældende for bygninger fra ca. 1930 og frem til 1970´erne. I de øverste 1-2 etager kan murværket være udført med hulrum og faste bindere. Fra 1961 blev det muligt at anvende trådbindere i de hule mure.
De fleste af bygningerne er opført på et tidspunkt, hvor der ikke var et bygningsreglement, der stillede krav til varmeisolering, og de har et stort varmetab ud gennem ydervæggene. Når ydervæggen isoleres, bliver dens indvendige overflade varmere, hvilket nedsætter risikoen for kondens på væggens inderside og giver mindre træk.
Disse bygninger anbefales en udvendig efterisolering under hensyntagen til arkitektoniske og konstruktive forhold.
Image
Klimapåvirkning
Klimapåvirkning
Når ydervæggen efterisoleres, vil den positive klimapåvirkning ved energibesparelsen i mange tilfælde være så stor, at den opvejer den negative klimapåvirkning, der bliver skabt i forbindelse med bl.a. produktion og transport af isoleringsmaterialet. Det betyder, at der i et livscyklusperspektiv er tale om en klimagevinst. Der kan også vælges isoleringsmaterialer med en lavere klimabelastning.
Se vores overblik over isoleringsmaterialer til udvendig efterisolering af murede ydervægge og deres klimabelastning i isoleringsguiden.
Det har både betydning for klimaaftrykket hvilke isoleringsmaterialer, der bliver brugt, og om der er behov for at tage andre materialer i brug i forbindelse med efterisoleringen, f.eks. ny dampspærre eller vindafdækning.
For at vurdere udledningen fra de forskellige materialetyper, bør der kigges på det specifikke produkts miljøvaredeklaration (EPD).
Beregn besparelsen
Indsæt dine egne tal for at beregne besparelser ved en specifik situation.
Tabel med energibesparelse
Årlig energibesparelse i kWh/m2 pr. år når efterisoleringen udføres med et isoleringsmateriale med lambda-værdi på 0,037 W/mK. Andre lambda-værdier kan også benyttes – benyt beregneren ovenfor.
| Eksisterende forhold (mursten) |
Årlig besparelse |
|
|---|---|---|
|
Samlet isolering |
Samlet isolering |
|
| 710 mm mursten (3 sten væg) | 76 kWh/m2 | 80 kWh/m2 |
| 590 mm mursten (2½ sten væg) | 88 kWh/m2 | 92 kWh/m2 |
| 470 mm mursten (2 sten væg) | 100 kWh/m2 | 104 kWh/m2 |
| 350 mm mursten (1½ sten væg) | 112 kWh/m2 | 116 kWh/m2 |
| 230 mm mursten (1 sten væg) | 124 kWh/m2 | 128 kWh/m2 |
| 110 mm mursten (½ sten væg) | 136 kWh/m2 | 140 kWh/m2 |
| Kanalmure med faste bindere: Formur og bagmur af mursten Hulmur med ca. 130 mm isolering |
20 kWh/m2 | 23 kWh/m2 |
Metode til at beregne besparelsen
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
Areal af 2½ stens mur [m2] * Energibesparelse fra tabelopslag for 2½ stens mur [kWh/m2 pr år] + Areal af 1½ stens mur [m2] * Energibesparelse fra tabelopslag for 1½ stens mur [kWh/m2 pr år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] * Fjernvarmepris [kr./kWh] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] * Emissionsfaktor for fjernvarme [kg CO2/kWh] |
Eksempel på beregning af besparelse
En fritliggende bygning med massive ydervægge af mursten får efterisoleret facader og gavle udvendigt. Facaden består af en 2½ stens mur på alle etager, dog er brystningspartier under vinduer og ikke-bærende udfyldninger i gavlene 1½ stens mur. Der afsluttes med pudsløsning og soklen isoleres ikke.
- Opvarmning: Fjernvarme
- Arealer:
- 2½ stens-mur: 300 m2
- 1½ stens-mur: 200 m2
- Isolering før: 0 mm
- Isolering efter: 200 mm
- Energibesparelse fra tabelopslag:
- 2½ stens-mur: 88 kWh/m2 pr. år
- 1½ stens-mur: 112 kWh/m2 pr. år
Obs: Der beregnes med en indetemperatur på 20 °C. Hvis bygningen har lavere temperaturforhold ved f.eks. lager er energibesparelsen lavere.
Se de generelle forudsætninger
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
300 [m2] * 88 [kWh/m2 pr. år] + 200 [m2] * 112 [kWh/m2 pr. år] = 48.800 [kWh/år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
48.800 [kWh/år] * 0,84 [kr./kWh] = 40.992 [kr./år] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
48.800 [kWh/år] * 0,018 [kg CO2/kWh] = 878 [kg CO2/år] |
Husk ved udvendig efterisolering af massive murede ydervægge i ikke-beboelse
Når ydervæggen skal isoleres udvendigt, er det vigtigt at være opmærksom på tidligere eventuelle fugtskader. Ved udvendig efterisolering ændres bygningens arkitektoniske fremtræden desuden.
Fugt
Det er vigtigt at sikre, at eventuelle fugtskader er udbedret, før der efterisoleres udvendigt.
Ved udvendig efterisolering er det også vigtigt at tage stilling til, hvilken beklædning der benyttes udenpå isoleringsmaterialet ift. at undgå at fugt trænger ind.
Fugt, skimmel, råd, svamp, insektangreb
Hvis der findes fugtige områder med våd isolering og skimmelvækst, er det nødvendigt at finde og fjerne kilderne til opfugtningen. Det gælder f.eks. utæt beklædning eller inddækninger eller utætheder i ydervægskonstruktionen med kondensskader som følge.
Hvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i ydervæggen tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab.
Årsagen til eventuelle skader fjernes, konstruktionen udbedres, og eventuel skimmelvækst afrenses, inden efterisoleringen udføres.
Arkitektoniske hensyn
Udvendig efterisolering af ydervæggen bør foretages under hensyntagen til husets arkitektur. Her tænkes der især på den udvendige beklædning som bl.a. stenvalg til formuren, murtykkelsen og vinduernes placering.
I nogle tilfælde er det, af hensyn til konstruktionen og arkitekturen, nødvendigt at bevare præcis samme tykkelse på muren. I andre tilfælde giver det god mening at isolere udvendigt. Her kan der, for at bevare bygningens udtryk, benyttes samme beklædning uden på isoleringsmaterialet. Der kan derfor etableres en muret formur. Hvis facadens udtryk ikke nødvendigvis skal bevares, kan andre beklædninger benyttes.